Bjert IF har valgt at træde ud af FC Kolding Syd.        - et holdsamarbejde mellem Bjert IF, Vonsild FK og Dalby GF
 
Klubsamarbejdet skal skabe grundlaget for tilbud om 11-mandsfodbold til alle ungdomsårgange, drenge og piger uanset den enkeltes niveau og ambitioner. Der skal være fokus på udvikling af den enkelte spiller ud fra den enkeltes egne ambitioner.

Klubsamarbejdet skal skabe grundlaget for en organisationsstruktur, som giver sammenhæng mellem ungdom og senior, og sikre at vi kan fastholde flest mulige spillere såvel i det fælles miljø som i de enkelte samarbejdsklubber.

FC Kolding Syd spiller på alle tre klubbers anlæg og vil blive synlige i alle tre klubber og hele området hvor de pt. tre hold spiller. 
 
Hvordan og hvornår? 
Samarbejdet mellem Bjert IF, Vonsild FK og Dalby GF etableres som et holdsamarbejde i overensstemmelse med DBU´s gældende retningslinjer herfor. Holdsamarbejdet benævnes FC Kolding Syd. Bjert IF er registreret i DBU´s adresseliste som kontaktklub. Som spillesteder anvendes alle tre klubbers baneanlæg.
 
Aftalen trådte i kraft den 1. juni 2012 og havde virkning allerede fra efterårssæsonen 2012. Aftalen om holdsamarbejde indgås med henblik på et længerevarende samarbejde.

Holdsamarbejdet omfatter alle spillere inden for følgende årgange i de tre samarbejdsklubber:    
              
U 15 drenge
U 16 drenge

Spillerne, som er omfattet af holdsamarbejdet, bevarer deres medlemskab af deres klub, men spiller på de fælles hold i alderskategorien fra sæsonstart efterår 2015.
 
Baggrund for samarbejdet 
Baggrunden for en samarbejdsklub er, at mange af klubberne i og omkring Kolding ofte ikke kan tilbyde udviklende fodbold (eller for den sags skyld bare et fodboldhold) for drenge og piger fra u14 til u19 efter at DBU har indført årgangsopdelingen for 11-mandsfodbold. Dels er der for få spillere - dels mangler trænerkræfterne. Vores vision er, at vi gennem klubsamarbejdet vil kunne fastholde ungdommen i fodboldens verden på højest mulige niveau, og at samarbejdet derved kan tiltrække trænerkompetencer, som den enkelte klub kan have svært ved.

Fremtiden 
FC Kolding Syd ønsker at arbejde aktivt i videreudviklingen af en samarbejdsklub, idet vi ønsker at sikre at vores unge fortsætter med at spille fodbold. Et klubsamarbejde, hvor drengene og pigerne - ud over det holdmæssige sammenhold - også føler at der er en klubmæssig tilknytning til deres gamle ”moderklub”. Vi er startede med tre klubber, men klubsamarbejdet kan måske på sigt bestå af flere klubber.

Kamptøj
Kamptøj der spilles i er - Bluse/ hvid/sort - Shorts/sort - Strømper/sort

Kontingent
Alle spillere betaler kontingent i deres moderklub.

Økonomi                                                                                                                   
Der laves et budget, hver gang man starter op for forårs-, efterårs- og vintersæson. Alle udgifter deles pr. hold efter antal spillere fra hver klub. 
 
Kontaktpersoner
Vonsild FK: Jan Siefert Mobil: 20 91 63 53 og Jens Jørgen Nielsen Mobil: 28 40 55 98 
Bjert IF: Bo P Krogh Hansen Mobil: 40740724
Dalby GF: Gitte Thomsen 22 46 79 30 
Bjert Idrætsforening - Engløkke 2 - 6091 Bjert - Telefon 52402440 - CVR 29 85 66 80