Fritidsklubben Bjert
Et fritidstilbud til børn og unge fra 4. til 7. klasse
1400x459_bjertif_vaerestedet_01
For dig i 4. til 7. klasse

Fritidsklubben Bjert er et fritidstilbud til børn og unge fra 4. til 7. klasse. Målet er at give børn og unge et tilbud om aktiviteter og samvær efter skoletid.


Fritidsklubben Bjert har typisk 40-45 brugere, og fremmøde er frivilligt – men omkring halvdelen kommer dagligt.


Alle er velkomne til at kigge forbi og få en rundvisning i Fritidsklubben Bjert. Du er også velkommen til at kontakte Fritidsklubben Bjert på 27594039, hvis du har fået lyst til at høre mere.

Aktiviteter

Fritidsklubben Bjert tilbyder mange forskellige aktiviteter – lige fra kreative sysler og håndværk til bordtennis, pool, airhockey og computer- og brætspil. Du kan også bare hygge dig og slappe af med dine venner. Ved jule- og påsketid er der mange, som laver pynt og gaver.


Der er en fast medarbejder tilknyttet Fritidsklubben Bjert og 1-2 medarbejdere, som arbejder et par timer i løbet af ugen.

Åbningstider

Mandag: 13.00 - 17.00

Tirsdag: 13.00 - 17.00

Onsdag: 13.00 - 17.00

Torsdag: 13.00 - 17.00
Fredag:  13.00 - 16.00

     

Der er lukket i skolernes ferier.

Bliv medlem

Indmelding i Fritidsklubben Bjert foregår via MobilePay på 342826. HUSK at anføre barnets navn og klasse. 

Der er to halvårs betalingsmodeller:

 

Vælg to valgfrie hverdage om ugen.

Denne model koster halvårlig 2.800,00 kr. august/januar.


Vælg alle ugens fem hverdage.

Denne model koster halvårlig  3.500,00 kr. august/januar


Som ung i 6. og 7. klasse tilbydes 10-turskort på 400 kr. Prisen er inklusiv forplejning, materialer og arrangementer. Typisk bliver der serveret boller eller lignende hver eftermiddag. Fritidsklubben Bjert opkræver betaling i henholdsvis august og januar.

Drift og organisering

Fritidsklubben Bjert modtager driftstilskud fra Kolding Kommune på linje med fritidsklubber. Organisatorisk er Fritidsklubben Bjert en afdeling af Bjert Idrætsforening.


Fritidsklubben Bjert har en aktiv bestyrelse, som består af forældrerepræsentanter og en repræsentant fra Bjert Idrætsforening. Bestyrelsen løser forskellige opgaver og er ansvarlig for regnskabet. Lokalerne ejes og vedligeholdes af Bjert Hallen.

Personale og bestyrelse

Daglig leder

Mai Ellegaard

Telefon: 27594039

E-mail: [email protected]


Bestyrelsesformand

Nicoline Vejlgaard Kristiansen
Telefon: 28734966

E-mail: [email protected]

Her holder Fritidsklubben Bjert til